Indbrud i parkeringskælderen i nat

Der har været indbrud i 6-7 biler i Askholms parkeringskælder i nat. Tyvene er kommet ind ved brug af brandvæsenets nøgle, som sidder indmuret i væggen.

Politiet har været her og taget spor.

Desværre ser det ud til, at vores videoanlæg har været sat ud af drift, eller at optagelserne er blevet slettet medens tyverierne stod på.

I fortsættelse af ovennævnte er der blevet indkaldt til ekstraordinært bestyrelsesmøde i gårdlauget onsdag den 26. oktober kl. 17.00, hvor man skal drøfte konsekvenserne af ovennævnte indbrud samt forslag til iværksættelse af yderligere forbyggende foranstaltninger.

Bestyrelsen

Husk store plantedag lørdag 15. oktober kl. 12.00 – 15.00 i gården.

For at inddrage beboerne og ikke mindst børnene i i beplantningen vil der lørdag den 15. oktober kl. 12.00 – 15.00 blive gennemført store plantedag i gården, hvor der vil blive serveret kakao, kaffe og te med hjemmebagte boller m.m. Det koster 25 kr. (ens pris for børn og voksne). Betaling sker via MobilPay på 23 43 50 40.

Så kom og sæt dit personlige præg på beplantningen af gården.

Hvis du har nogle frostsikre krukker, som du godt vil forære projektet, så send os et mail på bestyrelsen@sab-askholm.dk så kommer vi gerne og henter dem.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Store plantedag lørdag 15. oktober kl. 12 – 15.

haender-med-plante

Kom og deltag i beplantningen af gården sammen med dine børn og dine naboer lørdag den 15. oktober.

Bestyrelsen for gårdlauget har valgt et projekt udarbejdet af Matthias Reitz, Dexter Gordons Vej 11, 6.tv, som grundlag for den fornyelse og forskønnelse af gården, som er ved at blive igangsat og som, udover Matthias Reitzs projekt, bl.a. omfatter:
• fjernelse beskæring af tobakspibeplanter, klatrehortensia og blåregn, fjernelse af giftige planter, fældning af paradisæbletræ (for at undgå beskadigelse af membram) (uge 40),
• opretning af alle riste i gården (uge 44),
• etablering af sti mellem de to cykelhuse, som vender ud mod Dexter Gordons Vej (uge 44).

Matthias Reitz projekt omfatter bl.a.:
• udskiftning af jorden i de eksisterende plantekrukker og plantekasser,
• flytning af krukker og plantekasser med fokus på især fire områder: trekanten mellem cykelhusene, området ved træterrassen ud for Sluseholmen 39, området ved lygtestanderen og området ved bagsiden af trappeopgangen fra parkeringskælderen,
• beplantning af krukkerne og plantekasserne ved anvendelse af nuværende egnede planter og træer suppleret med nye planter,
• opsætning af træhylder i forskellig højde på den væg, som vender ind mod gården på cykelhuset(mod kanalhusene), hvorpå der kan opsættes små krukker med bl.a. krydderurter, jordbærplanter, sommerblomster m.v.

Kom til store plantedag lørdag 15. oktober kl. 12-15
For at inddrage beboerne og ikke mindst børnene i i beplantningen vil der lørdag den 15. oktober kl. 12.00 – 15.00 blive gennemført store plantedag, hvor der vil blive serveret kakao, kaffe og te med hjemmebagte boller m.m. Det koster 25 kr. (ens pris for børn og voksne). Betaling sker via MobilPay på 23 43 50 40.

Så kom og sæt dit personlige præg på beplantningen af gården.